Blog

Når udrensningen føles uendelig…

Når udrensningen føles uendelig…

De dybe udrensningsprocesser mange er igennem lige nu, kan få selv den sejeste guru i os til at tvivle på, om vi nogensinde kommer levende ud på den anden side.

Måske forståeligt nok, da udrensning kan sidestilles med en lille død af noget forældet for at noget nyt kan komme til.

Dét som i virkeligheden får udrensningen til at føles lang og smertefuld, er frygt og modstand. Uden disse og vores mindre gavnlige meninger om udrensning, er udrensning jo bare udrensning. Og den tar den tid den tar. På fineste vis hjælper den os med at komme tættere på os selv og vores længsler.

Da jeg indså at udrensning altid handler om at komme endnu tættere på mig selv og blive mere hel og sand hele vejen rundt, slap jeg for at gøre mig selv forkert over den uendelige følelse af at være ‘havnet her igen’. Eller ‘ikke være nået længere’. Så blev det tydeligt, at vi netop kun kan slippe og udrense i det tempo vi har mod til og tillader. I takt med jeg skruede op for tilliden, slap frygten og modstanden.

Det er en del af livets udvikling, at mærke de forskellige nuancer på rejsen til at føle os lige så hele som vi egentlig er. Hvile, kærlig og støttende selv-snak, vand, frisk luft og motion i naturen og alt det der nærer os, er med til at gøre processen mere nydelsesfuld.

Som foråret viser os, er der altid håb og lys på den anden side af mørket. Hver gang. Hvert år.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *