Blog

Kender du Qoya?

Kender du Qoya?

Det bedste jeg kan gøre for min krop udover vand, grin og søvn, er DANS. Danse fri og sensuel fuldstændig som min krop lyster. Jeg elsker det og bliver glad og opløftet på få sekunder. Min vibration hæves og lige pludselig er verden inde i og udenfor mig et meget skønnere sted! Jeg nyder at være i min krop og glemmer alt om to-do lister og andre unødige tanker.

Det er nu ikke altid, at jeg med mit hoved husker, at det er det der skal til. Derfor blev jeg så glad for nylig, da jeg savnede min krop og jeg igen stødte på lækre feminine Qoya. En bevægelsesform inspireret af yoga, kreativ dans og nydelsen ved sensuel bevægelse.

Qoya er virkelig ligetil. Der er nærmest ingen regler, udover at gøre hvad der føles godt til lækkert musik. På Rochelles hjemmeside www.loveqoya.com finder du en masse videoer, så du kan komme i gang fra der hvor du er lige nu. Hun har lavet 10 små videoer på et par minutter – lige til at starte morgenen med henover 10 dage, eller nyde en pause ned i kroppen når som helst.

Jeg er vild med hvad Qoya står for – ‘Qoya is based on the idea that through movement, we remember. We remember our essence is wise, wild and free’. Yum…

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *