Blog

Relationen til din mor & far påvirker alt

Relationen til din mor & far påvirker alt

Henover sommeren har jeg været draget af at udforske familieopstilling dybere. En metode der synliggør de usynlige bindinger og energi blokeringer der findes i enhver familie. Ikke blot i den lille kernefamilie, men mønstre som gentages henover generationer indtil de bliver forløst, healet og opløst igennem bevidstgørelse og healing af dysfunktionerne.

De fleste kender til, at der er nogle mønstre vi bare ikke kan blive kloge på, få bugt med eller terapeutisere os ud af. For hvis vi kunne, havde vi vel gjort det.

Disse mønstre har forskellige og helt specifikke årsager for den enkelte familie og kan blive belyst i en familieopstilling. Allerede ved selve opstillingen, som tager ca. 20 minutter, sker der en energetisk forløsning. Derefter bliver det tydeligt hvad det er der skal heales og integreres i den enkelte efterfølgende.

Ved at se mange forskellige familieopstillinger, har jeg fået øjnene op for adskillige familie dynamikker i mit og andres liv, som har hjulpet min forståelse for de grundregler der driver enhver familie. Grundlæggende præmisser som har gjort en kæmpe forskel for min egen indre healing.

Den primære forståelse er, at det mest afgørende forhold vi ALLE har og som er afgørende for resten af vores liv, er forholdet til vores mor og far. Vores mulighed for at føle os som hele succesfulde mennesker, afhænger ikke af, om det var et lykkeligt forhold eller ej, ej heller hvor længe forholdet varede. Det der er afgørende er, at vi kommer i alignment og agreement med, at forholdet var som det var, nøjagtig som det var. At vores forældre har gjort nøjagtig det de evnede på baggrund af det de havde med sig, uanset hvad vi har oplevet med dem.

Det er op til os at finde taknemmeligheden for det største de har givet os, nemlig livet. Mere behøvede de ikke at give os. Har vi fået mere – fantastisk, har vi ikke, er det blot anledning til endnu mere vækstpotentiale. Kan vi finde denne taknemmelighed og kærlighed inde i os, er vi i stand til at sætte os selv fri og leve livet helt. Alt det som vi ikke har fået af vores forældre bliver det potentiale som er drivkraften til at udvikle os og gå efter det vi længes efter. Det er derfor slet ikke meningen at vi skal få alt i livet fra vores forældre.

Når vi først forstår det, giver det ingen mening fortsat at ville have noget fra vores forældre, som de ikke har givet på det pågældende tidspunkt, i den pågældende situation. Så selvom vores mor forlod os da vi var 3 år, er der intet hun nu 30 år efter, kan gøre eller sige, der vil ændre dette faktum eller følelsen inden i os. Realiteten er som den er og følelsen må vi selv forløse eller få hjælp til at forløse.

Det har gjort dybt indtryk på mig, at vores følelse af lykke og glæde som kvinder, afhænger af vores forhold til vores mor (levende og død) og at mænds lykke primært afhænger af forholdet til deres far. Om vores forældre er levende eller døde eller vi aldrig nåede at møde dem (fx ved adoption, død eller vi er skabt af en donor) gør ingen forskel for den kærlige relation, vi kan skabe til vores forældre i hjertet.

I de fleste kulturer, er det accepteret som teenager at gøre oprør mod sine forældre. Når vi er voksne derimod, er det meget uhensigtsmæssigt stadig at lade sig hindre af en vrede til sin far eller hige efter en kærlighed hos vores mor. Begge dele vil påvirke et hvert forhold til andre, vores karriere, sundhed, økonomi osv. Det mest ansvarlige og bevidste vi kan gøre for os selv og sikringen af vores egen lykke, er at heale og finde fred med den relation vi har til vores forældre hver især.

Det handler ikke om at tilgive nogen, eller at bære over med virkeligheden – blot om at finde fred med og accept af situationen som den var og er. Det er at se dine forældre for dem de er, med helt realistiske og kærlige øjne. Derefter vil en afslapning af hele dit system kunne finde sted, og nye muligheder indtræffe, når du er i kongruens med det som er og skete. Ellers forbliver du et offer for din situation eller relation.

Så er der steder eller relationer i dit liv du kunne ønske var anderledes, skal du tilbage til kernen og se på relationen til din mor, far eller begge. Det er heldigvis så enkelt.

Ønsker du at få hjælp til dette, har jeg lavet en Dyb Hjerte Healing til dig her

Vil du vide mere, kan du læse om familieopstilling, som er skabt af Bert Hellinger. Personligt, har jeg været glad for at deltage i kurser med Svagito, der holder workshops i hele verden.

”Når alle i familien, levende som døde, har fået plads i vores hjerte, også dem vi har ekskluderet, vil vi føle os hele. Først når alle er forenede inde i os, vil vi være frie af alle forviklinger.”
– Bert Hellinger, stifter af familieopstilling

 

Kommentarer

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *