Der er to kvinder i mit liv, der hver især, har gjort hele den kærlige forskel for mig, som barn og ung. Den forskel der gjorde, at jeg som særlig sensitivt barn, ikke opgav håbet og endte ulykkelig, i misbrug eller anden fordærv. Igennem dem, bevarede jeg et glimt af, at jeg var ønsket og elsket, uden at de fortalte mig det med ord.

Dét har jeg først rigtig erkendt senere i livet, da jeg engang blev spurgt, ‘Hvem var der så for dig?’

Det smukke er, at begge er kvinder, som ikke selv kunne få børn. Og jeg var et barn, der tydeligvis havde brug for en kærlig voksen. Mine egne forældre, af alle mulige gode grunde, evnede ikke rigtig opgaven.

Den første kvinde – Fru. Henriksen – var der for mig, da jeg var helt lille og i mine teenage år. Hun boede på samme gård og var der når jeg var i Danmark. Den anden, min gudmor Benedicte, kom for alvor ind i mit liv, da jeg var i starten af tyverne, fordi jeg skrev til hende. Inden da, havde jeg kendt hende som meget skrap og var egentlig ret bange for hende. Men af en eller anden grund, følte jeg en dag, mens jeg studerede i Californien, at jeg skulle skrive til hende. Deraf opstod et rørende venskab, først gennem breve og telefon opkald. Et sjæleskab der især hjalp mig i de år, hvor jeg havde svært ved at finde retning og meningen med mine forældre og liv.

Begge kvinder var loyale overfor min mor og selvom de kunne se, at den til tider var helt gal i vores relation, blandede de sig ikke. I stedet tilbød de på hver deres måde: Sikkerhed. Trøst. Tryghed. Forståelse. Håb. Ro. Et åbent hjem. Normalitet. Og huslige eller helt almindelige daglidags aktiviteter.

Det lyder måske pudsigt i dag, hvor mange tror de skal aktivere børn med alt muligt, for at gøre indtryk. Men det, at jeg fx hos Fru Henriksen, sammen med hende, fik lov til at rede senge, hænge vaske tøj op, skrubbe gulve, bage boller, lave frikadeller, sy tæpper, lave blomster dekorationer og vaske op, gjorde, at jeg fik en slags stabilitet ind i mit liv. Senere hos Benedicte, lavede vi vores egen grøntsagssaft, urtetheer, cremer, brød, polstrede stole og syede lampeskærme mens vi diskuterede og sommetider afprøvede, alle mulige former for alternativ behandling. Bare den side by side menneskelige, ikke truende kontakt, var simpelthen så healende og opbyggende for mig.

For disse to kvinders kærlighed, hjerterum og plads til nærende hjemlige oplevelser, uden frygt og jag, er jeg dem evig og uendelig taknemmelig. I er mine skytsengle her på jorden.

Jeg har også selv et barn jeg føler mig skytsengel for. Jeg mødte hende, da hun var kun en uge gammel og elskede hende øjeblikkeligt. Da hendes forældre havde travlt med hver deres, tog jeg hende til mig og passede hende i det omfang jeg måtte. Selvom kontakten til forældrene senere sluttede, har jeg stadig pigen dybt i mit hjerte. Vores bånd er stærkt og jeg ved at jeg ser hende igen. At jeg gør en forskel i hendes liv. Mine arme og hjem er åbne for hende any time. Måske der går 20 år. Forhåbentlig langt færre. Jeg er her.

Måske du også har en helt speciel skytsengel eller flere, i menneskelig eller dyrisk form, uden rigtig at have erkendt det? Og måske du er skytsengel for en, uden at være bevidst om det. Vid, at det er en af de mest dyrebare opgaver du kan påtage dig. Den gør en forskel. Måske hele forskellen.

‘a guardian angel is an angel that is assigned to protect and guide a particular person, group, kingdom, or country’.