Bruger du sygdom som omvej, udvej eller genvej?

Det har været en uge med sygdom, vækst og dybe erkendelser om ubetinget kærlighed. Min lille datter på 22 mdr og jeg, har været feber syge. Vi har ikke kunnet ligge syge sammen for det kan små børn åbenbart ikke!

Dét må være en af de mest intense måder at være sammen på overhovedet muligt. Min tålmodighed, moderrolle, kærlighed, søvnbehov, vrede, krop og grænser er blevet testet på alle mulige og umulige måder. Det kan næsten ikke beskrives…

Det smukke er, at på intet tidspunkt mærkede jeg at det var synd for mig eller os. Til forskel for tidligere i mit liv, mærkede jeg istedet hvor fantastisk det var at være der for et andet menneske på så ubetinget en måde, som det er med mit eget barn. Jeg følte mig hverken som offer eller martyr.

Lige meget hvor elendigt det hele kunne se ud udefra, så mærkede jeg indeni hvor intens og vild hele begrebet ubetinget kærlighed er. Jeg ved nu endnu mere, at min kærlighed til hende er fuldstændig ubetinget.

En uge der kunne have drænnet mig og endt i skyld og skam, blev til en smuk og nærende uge fyldt med kys, kram og intens nærvær. En bevidst genvej til at mærke endnu dybere hvor taknemmelig jeg er for min datter, min krop, mit helbred, mit liv og vores liv sammen som familie.

Jeg er på ingen måde opvokset med dette billede af sygdom, det er et bevidst valg jeg har truffet.

Hvad vælger du selv at få sygdom til at betyde om dig?

Hvis dit valg ikke længere nærer dig, kan du jo overveje at ændre det til noget der støtter dig allerede nu.