Blog

Fælden ved selv-diagnose og at vide for meget…

Fælden ved selv-diagnose og at vide for meget…

Jeg elsker den måde hvorpå enhver Heal Me healing session er forskellig og et hvert menneske er forskellig. Selv hos de klienter der kommer med nøjagtig samme symptomer, er årsagen sjældent ens og sessionerne vidt forskellige.

Selvom både vestlig medicin og mange af de mere alternative og østlige tilgange til kroppen, kan lide at sætte kroppen og fysiologien i systemer, er det ikke nødvendigvis sådan jeg oplever kroppen fungerer. Nogle ting går igen og nogle gør ikke. Jeg oplever at meget er outdated information, som vi gentager og underviser i, uden at stille spørgsmåltegn ved, om det reelt er sådan kroppen (stadig) fungerer? Eller nogensinde har gjort – i hvert fald ikke for alle.

Som et eksempel, er der i den alternative verden en tese om, at den venstre side af kroppen symbolisere det feminine, psykiske og emotionelle, mens den højre side af kroppen symbolisere det maskuline, fysiske og handlekraftige. Well, min oplevelse er, at det ikke altid er sådan. For nogle mennesker oplever jeg, at det er lige omvendt. For nogle er der et stort mismatch og kreativt mix mellem siderne og symbolikken.

Derfor er det uhyre vigtigt, ikke at springe til konklusioner, når vi møder eller hører om en der har ondt i venstre ben fx. Jeg ser det desværre oftere og oftere i den alternative verden og på de sociale medier, at både faglærte og ufaglærte, er hurtige til at slynge diagnoser og hypoteser ud, som om de var sandheden om det menneske der bliver diskuteret. Det er blot hypoteser som den enkelte må mærke efter om er sande. Derfor byder jeg sjældent ind i sådanne diskussioner, fordi det bliver for overfladisk, upersonligt og uholdbart for mig.

Det kan være skadeligt at vide for meget og kunne for mange tillærte teorier, hvis vi samtidig mister mennesket og kroppen foran os. Vi bliver let forudindtaget og misser det som er. Vi ser ikke lige netop det individ, men fyrer noget klogt af vi har lært, og sådan som vi mener tingene plejer at være. ‘Din venstre albue er hævet fordi din milt er svækket’. Ved vi det med sikkerhed?

Det er vigtigt at bevare nysgerrigheden, hjerte forbindelsen og at være åben for, hvad der i virkeligheden sker i det menneske foran os. Det er dér svarene ligger – i mennesket, sjælen og den levende krop. Ikke i Louise Hay’s bog, ikke på internettet og ikke i  ‘de 7-skridt til selv-diagnose’ kurset vi var på i weekenden.

Jeg oplever, at vi udvikler os fysisk samtidig med, at vores bevidsthed stiger. Derfor kan nogle af vores kroppe, organer, kirtler, osv. meget mere, end det vi har lært og troet om dem. Det er kun vores vibration, intention og overbevisninger der sætter grænsen for hvad der er muligt.

En af mine stærkeste evner er at kunne slå mit ego og hjerne fra under en session og følge energien og min intuition 100%. For min hjerne ved rigtig meget om kroppen og helbred. Den har studeret i årevis, men det er ikke den jeg tyer til under en healing. Jeg stoler udelukkende på det, jeg mærker og min intuition. For den leder mig altid til den reelle årsag. Det reelle billede af, hvad der foregår i kroppen, i psyken, i sjælen – i det omfang klienten er klar. Det er en vigtig forudsætning for at heale det som er.

Kommentarer

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *