Blog

Mig numerolog? Never!

Mig numerolog? Never!

Så skete det utænkelige – selv for mig. Jeg er blevet certificeret numerolog. Enig, det lyder ikke helt så sexet som sexolog, men det kan alligevel noget interessant i den retning, har jeg erfaret.

Numerolog – det havde jeg ikke lige troet, og så alligevel, når jeg kigger tilbage ad den røde tråd, giver det mening på den forunderlige og helt finurlige måde.

Jeg synes nu helt ærligt, at det er lidt tragikomisk, for jeg har også tænkt ’numerologi – hvor kikset. Tænk at tro, at dét at skifte navn skulle gøre en forskel. Det er jo synd for de stakkels numerologer.’

Jeg er sidenhen af erfaring, blevet meget meget klogere.

For det at skifte navn, har større effekt på alle områder af ens liv, end jeg nogensinde i min vildeste fantasi, havde forestillet mig. Jeg må indrømme, sammenhængen havde slet ikke strejfet mig, førend jeg selv prøvede det af, af flere omgange, både uharmonisk og harmonisk via numerologien.

Min egen navne rejse startede helt fra jeg var barn og hed Camilla Benedicte. Jeg elskede mit navn Camilla. Benedicte derimod, kunne jeg ikke lide og syntes var alt for voksent. Jeg kom nu sidenhen til at holde af det. Men Camilla var der desværre ingen, udover mine forældre, der kunne udtale – idet jeg er født og opvokset i engelsk talende lande. I Syd Afrika blev jeg uvægerligt til Cam, Cami, Camsi og Camomile i England. I USA var det en tand værre, hvor standard spørgsmålet var, ’uh did you say Pamela?’

Mine 2 efternavne var der få der kunne udtale og ingen der kunne stave. Så allerede som lille, længtes jeg efter at hedde et internationalt fornavn og et kort efternavn. Et som alle kunne udtale. Og det er lige det der med ønsker, er de stærke nok, ender de med at gå i opfyldelse, på en eller anden måde, på et eller andet tidspunkt, ligesom dette gjorde for mig.

Som barn fortalte min mor mig ofte, at jeg skulle have heddet Natascha. Men idet mine forældre fik en smuk dalmatiner ugen inden min fødsel, endte den med navnet. Da jeg blev født, kunne de ikke få sig selv til at give mig fornavnet alligevel.

Det interessante numerologisk set er, at Camilla uanset hvor smukt, er et navn hvis værdi iflg. oldtidens numerologi, giver den laveste vibration overhovedet, med alle de dertil hørende udfordringer. Hvorimod Natascha, giver den højeste vibration af alle og en følelse af, at være beskyttet, med en engel på hver skulder. Og tro mig, de engle kunne jeg godt have brugt i min opvækst! I det øjeblik mine forældre valgte at give mig et andet navn end planlagt, ændrede hele mit numeroskop sig og dermed hele min skæbne.

Men i det store perspektiv, er alt jo som det skal være og derfor var det også denne lille twist der skulle til, for at forme mig til det menneske og den healer jeg er i dag. Jeg kender nemlig alt til de lavt vibrerende aspekter af livet og at ville heale traumerne efter disse. Ligesom jeg kender til at miste, familie drama og at overvinde frygt, som ‘Camilla vibrationen’ også handler om. Positivt set, er disse udfordringer også drivkraften bag, at jeg har søgt at heale dem i mig selv og andre. Havde jeg fløjet rundt som en engel allerede som barn, var jeg blevet en hel hel anden og chancen er, at jeg nok ikke var blevet noget så spændende, som numerolog.

Som teenager, blev jeg introduceret for numerologien af vores farverige nabo og jeg må indrømme, jeg stejlede. Det var i mine øjne en masse okkult og uhyggeligt vås med skrækindgydende billeder fra tarot kortene. Og den ene henna farvede og sort klædte, middel aldrende numerolog bar mere make-up end den næste. Om de var lykkelige var ikke til at sige, de var i hvert fald meget koncentrerede og lidt skrappe i udtrykket, som de sad der og regnede.

Flere år efter, blev min barndoms bøn hørt og jeg blev introduceret for en ung og sprudlende numerolog. Omend hun også bar meget make-up og sylespidse hæle, havde hun en hel anden udstråling end jeg før havde set i en numerolog og talte op og ned om lykkebobler og lyserøde skyer. Jeg lod mig forblænde, fulgte mit hjerte og sprang ud i min numerologiske rejse.

Det var en meget brat start, der var alt andet end lyserøde skyer. Men rejsen var begyndt og jeg måtte rejse med på bedste vis. Jeg skiftede navn en del gange undervejs, for det viste sig, at der er mange delte meninger i numerologiens verden, få endegyldige svar og på et tidspunkt, var der ikke andet for, end at jeg måtte tage uddannelsen for at få dette værktøj i hånden og se hvad jeg kunne få ud af det på et dybere niveau.

Under uddannelsen og med nye brikker om vigtigheden af at støtte op om vores essens, fik jeg endelig dét numeroskop, der passer lige til mig og de lyserøde skyer er begyndt at indtræffe. Jeg føler mig støttet og mærker en dyb indre ro 24/7, uden jeg behøver gøre noget. Se, det er helt modsat af mit liv førhen, som føltes som at leve på usikker, skridende grund.

Hvad der startede med en længsel, blev til en længere rejse igennem drager, falske forhåbninger og henna, til nu at være et sylespidst værktøj, der kan løfte og støtte selv de mest udfordrede skæbner her på jorden. Blot med et navneskifte? Ja. Jeg troede også helt naivt, at et navneskifte var en simpel ændring af navnene på papiret og havde ingen anelse om, hvad det ville medføre af transformation på alle plan i mit liv. Jeg er stadig lige så forundret over den power der ligger i dette værktøj og tester det hele tiden af, for at få flere og flere indsigter og erkendelser.

Jeg elsker også hele magien ved det uforudsigelige ved numerologien – alt det som vi ikke kan teste i et laboratorium, som minder mig om livets magi og alt det livsbekræftende der ligger i at udleve livet og vores vibrationer hver især.

Er numerologi for alle? Nej, bestemt ikke. Men kilder det i maven ved tanken om et navneskifte og mulighederne heri? – tilbyder jeg lige nu et skræddersyet numeroskop til intropris. Du kan læse meget mere her og min FAQ om numerologi finder du her

 

 

Kommentarer

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *