Blog

Hører du din egen healer?

Hører du din egen healer?

There’s a first for everything. Og dette er også en af dem… dagen jeg fyrede en healer.

Der er efterhånden rigtig mange bud på healing. I løbet af de sidste år, er antallet af folk der kalder sig healere og clairvoyante eksploderet. At få healing og hjælp til at deale med sindets kvaler, hjertets længsler og sorger er ikke længere tabu. Og det er jo rigtig positivt.

Når det er sagt, er der stor forskel på healere. Deres evner, hvor de får deres information fra, etik, moral, erfaring og kompetence. Det kan virke som en jungle at finde den rette hjælp, når der er så mange veje at gå og bud på hvad der er det rette. Hertil er mit bedste råd, at lade dig guide af dit hjerte. Vælg det og den som føles godt og let for dig i situationen.

Skulle du være ude for at vælge en behandler, hvor det ikke var så god en oplevelse som ventet – se det som en kontrast. En information om, hvad du ikke vil have og en læring i, hvad du i stedet ønsker.

Sådan en kontrastfuld oplevelse har jeg lige haft. Jeg havde brug for at løse en udefinerbar smerte og kom i kontakt med en clairvoyant healer lige efter. Energien føltes let, hjemmesiden var smuk og opløftende og hun havde tid da jeg ønskede det. Inden sessionen var jeg nød til at aflyse og bestilte en ny tid til nogle dage efter. I den mellemliggende tid, fik jeg selv løst mit oprindelige ‘problem’.

Jeg stod nu i den situation, om jeg skulle beholde bookingen eller ej. Jeg var lidt i tvivl. ‘Hmm’ tænkte jeg. ‘Det kunne faktisk være lækkert at møde op, blot for at blive fyldt med god energi uden at have et problem der skal heales’. Den luksus ville jeg gerne give mig selv.

Dét der skete til selve healingen, var nu langt fra en fornøjelse. Da jeg blev spurgt af healeren om mit ønske for healingen, delte jeg ovenstående intention. Hvorefter hun spurgte hvordan jeg godt kunne tænke mig healingen skulle foregå? Allerede det føltes som et spøjst spørgsmål. Var det ikke noget hun skulle have styr på? (Det skal lige siges, at når jeg beder om hjælp eller er hos en behandler, giver jeg helt slip og går i modtager mode. Jeg sidder ikke og agerer healer/ clairvoyant/ mentor samtidig). Derefter spurgte hun hvordan jeg gerne ville have det efter healingen. ‘Godt og lettet’, svarede jeg selvfølgeligt.

Herefter blev energien meget tung og det var som om, at healeren forsøgte at finde eller skabe nogle problemer, som jeg ikke nødvendigvis havde eller kunne genkende. Der var heller ingen løsninger, hvilket i min verden ikke giver mening overhovedet. Ethvert problem har i sin modpol den perfekte løsning. Det er ikke altid at vi selv kan se hvad det er, hvorfor vi beder om hjælp fra en der kan.

Jeg blev mere og mere ilde til mode på briksen, hvilket jeg udtrykte. Atter tilbage i stolen, fortalte hun lidt hist og pist om hvad hun havde fået ind. Jeg fik det værre indtil jeg pludselig havde fået nok og ikke kunne høre på mere. ‘Stop sagde jeg. Det der du kanaliserer er ikke mit. Faktisk havde jeg det langt bedre da jeg kom og nu føler jeg, at jeg er blevet påduttet noget som ikke er mit. Jeg vil gerne afslutte og hjem.’

Det tog hun meget pænt og beklagede at hun ikke var dygtig nok. Hun kunne godt se, at hun ikke havde leveret det jeg kom for, men i stedet var kørt ud af et meget tungt spor. Vi endte med en fin dialog omkring hvad der var sket. For mit vedkommende, var det en stærk oplevelse i at stå ved mig selv og sige fra i en sårbar situation. Jeg kender min egen sjæls energi så godt, at jeg kan mærke når nogen har fat i mig eller ej. Dette fik jeg virkelig bevist. Derudover, den stærke oplevelse af, ikke at give min power væk til en autoritet. Også selvom den kaldte sig ‘clairvoyant’ og gav sig ud for at vide noget om mig.

Selvom jeg ikke fik lige det jeg ønskede, er denne oplevelse et kæmpe Yihaaa skridt for mig, da tvivlen på mig selv versus en bedrevidende autoritet, tidligere har fyldt i mit liv.

Jeg vil derfor opfordre dig til altid at mærke efter når du bliver fortalt noget om dig selv og din person. Giver det genklang? Og det kan det sagtens, selvom det er noget ubehageligt eller svært du fx hører om dig selv. Her handler det om at være ærlig med dig selv. Hvis noget ikke giver mening for dig, så smid det væk. Det kan så være at det på et senere tidspunkt dukker op igen som noget du kan bruge. Eller for evig tid var en mistolkning.

En clairvoyance skal efter min mening, gerne afspejle og afdække nogle dybere ting i dig, som ville være nyttige for dig at forholde dig til, slippe eller videreudvikle. Ting som ville være brugbare at få at vide, ift. at hjælpe dig videre imod følelsen af helhed og et lettet og helt hjerte.

Værn om din sjæl. Pas kærligt på dig selv

 

 

Kommentarer

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *