FAQ om healingen

Hvordan ved jeg om du vil kunne hjælpe mig?

Når du kontakter mig, mærker jeg ind om jeg er den rette behandler for dig – om vi er et match. Det er vigtigt for mig at vide, at jeg ville kunne hjælpe dig. Hvis jeg vurderer, at der er noget andet der ville være mere gavnligt for dig, lader jeg dig det vide. Måske er der lige noget andet du skal først, førend du er klar til at modtage de forandringer jeg sætter igang. Livet er en dans og jeg respektere rækkefølgen af trinene.

Hvis du er tiltrukket af det jeg kan og mærker, at det er det du skal, så vær åben for, at uanset hvordan hjælpen opleves under healingen, så er det den rette hjælp for dig på det tidspunkt.

Hvorfor fjernhealing?

Jeg behøver hverken at kunne se, røre eller have anden information om dig, for at kunne give dig en dybt transformerende healing. Det eneste jeg behøver, er et ønske fra dig/ den pågældende sjæl, om healing. Dette gøres ved at bestille en session. Det kan måske lyde lidt mystisk hvis du ikke har prøvet det før. Men fordi fjernhealingen går uden om personligheden og egoet, oplever jeg, at den er langt mere effektiv end en face to face behandling. Jeg kommer direkte til kernen af problemet.

Størstedelen af mine klienter fortæller, at de mærker dyb afslapning så snart fjernhealingen går i gang. Derfor er det en kæmpe luksus for kroppen, at kunne hvile og tage imod i trygge omgivelser. Du skal hverken tænke på parkering, om du har husket kontanter eller om du behøver smalltalke i venteværelset. Du kan være fuldstændig dig selv i din pyjamas og bare tage imod. En god forudsætning fra din side er, at du skaber et nærende sted at modtage behandlingen. På et tidspunkt hvor du ikke bliver forstyrret eller skal noget lige efter.

Virker fjernhealingen selvom jeg ikke mærker noget?

Ja. Det er ingen forudsætning at du er god til at mærke energi for, om behandlingen virker eller ej. Behandlingen virker så snart din session starter og du har sagt ja til at jeg må arbejde med dig. Nogle oplever endda ændringer før sessionen, fra det minut de bestiller deres tid. Der er ikke noget der er rigtigt eller forkert.

Hvor mange behandlinger skal jeg have?

Fordi jeg arbejder med at forløse årsagerne og ikke symptombehandler, er det en hurtig process. Min erfaring er, at de fleste allerede efter én session mærker en markant forskel.

Hjælp til graviditet og ved insemination kan kræve flere behandlinger. Det kan jeg bedst vurdere efter første session, når vi ser hvordan du og din krop responderer.

Hvad er forskellen på en Heal Me og en Numerologisk session?

En Heal me session er specifikt myntet på dig, på det pågældende tidspunkt og den situation du ønsker healing for. Det kan være store som små emner. Healingen går bl.a. ind og healer specifikke traumer i din krop og dit energi system, forløser blokeringer og tilføjer det du mangler energetisk i pågældende situation.

En navne ændring via et skræddersyet numeroskop, skaber et varigt vibrations løft over hele linien i dit liv. Det rette numeroskop vil støtte op om din essens, så du får en oplevelse af, at det bliver lettere at være dig og bidrage med det du er kommet for. De gunstige navne vibrationer skaber mere positiv energi flow i din krop og liv – men vil ikke nødvendigvis heale dine tidligere traumer.

De to sessions former kan med fordel kombineres, især under den numerologiske udrensning, hvor flere traumer kommer op for at ville heales.